Dagsorden:
0. DVBFs strukturudvalg:
Debatoplæg om Dansk Volleyballforbunds fremtidige organisering.
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger
beretning
3. Udvalgsformændene
aflægger beretning
4. Regnskabsføreren
fremlægger det reviderede regnskab
5. Behandling af indkomne
forslag -herunder fastsættelse af klubkontingent
6. Valg: a. Formand
(På valg: Lone Godballe)
b. 1 bestyrelsesmedlem
(Preben Dahlgaard)
c. Udvalgsmedlemmer:
TU -turnering
DS-S2 (Jørn Madsen og Bjarne Søndegaard)
TU -turnering
S3 (vakant og Steen Jørgensen)
UU -ungdom
(Kjeld Bitsch)
DU -dommer
(Andi Pedersen)
IU -
instruktion (ingen formand valgt i fjor)
BU -beach
(vakant)
PU-protestudvalg
(Ingolf C, Johs. Nørgård, og Jes Chr. Jessen
samt suppl. Jan Troelsgaard)
d. To revisorer
(Arvid Lisbjerg og Peter Hansen)
en revisorsuppleant
(Niels Ole Ørgaard)
7. Fastsættelse af
stedet for næste års repræsentantskabsmøde
8. Eventuelt
Hver forening har 2 stemmer.
Disse kan kun afgives ved
fremmøde af 2 personer fra foreningen.
Man er meget velkommen til
at komme med flere end to personer fra samme klub. Alle har nemlig lytteret,
taleret og „kafferet.“
Man skal ikke melde sig
til. Blot møde frem. Kredsen er vært ved kaffe/the og et stykke
mad.
Så er mit første år som formand gået og jeg skal her prøve at skrive min beretning.
I løbet af denne sæson
har flere klubber i kredsen været med til at sætte vestjysk
volleyball på landkortet med gode og flotte arrangementer. Det første
var DM for ynglinge i Holstebro, hvor vi fik chancen for at se toppen af
dansk ungdom. Lige efter sommerferien stod Hjerm for NM for ungdomslandshold,
og i samme forbindelse havde de skaffet en træningslandskamp for
herrer. Dette var en weekend med masser af godt volleyball.
Derudover har der været
Ikast Cup og Elitetræf i SKF for ungdom, igen i år med stor
succes og ekstra mange ynglingehold idet stævnerne nu giver kvalifikationspoint
til DM. I Hjerm havde de endnu en gang fået samlet en stor flok mixspillere
i den første weekend i året. Det glæder mig at se, at
klubberne er meget aktive med at afholde stævner, som kan få
spillere fra hele landet til at drage vest på.
I forbindelse med NM i Hjerm, afholdt vi et seminar for alle kredsens medlemmer, bla. om PR og minier. Dette var et rigtigt godt arrangement, som vi måske skal prøve at afholde flere af, da der nok er flere, der kan afse tid til den slags korte kurser. Dette skal ses i lyset af at vi i år ikke har kunne afholde trænerkurser, da der ikke har været tilslutning til dette. Vi dog håber på at der igen skal være trænerkurser i VVBK, da vi til stadighed gerne skulle uddanne trænere og ledere i kredsen. Vi vil gerne takke Hjerm for at de kunne finde plads til os.
I denne sæson har vi rigtigt fået hul på miniturneringen, der har været stor tilslutning, så stor at vi var ved at overvejer om vi skulle undlade at slå nord og syd sammen efter jul. Dette blev ikke gjort efter samråd med trænerne. Der har været afprøvet rotationsvolley til nogle af stævnerne med stor succes, og vi har været så heldige at både TV Midt/Vest og TV Danmark var interesserede og kom til et af stævnerne, hvor vi fik en god omtale af volleyball.
Efter en del år, hvor vores kredshold er blevet trænet af ”gamle kendinge” er vi i år startet på en hel ny og ung årgang som trænere. Dem håber vi på at få megen glæde af i mange år endnu. Sidste år blev kredsholdslejren flyttet til det Vestjyske, rettere sagt til Den Midtvestjyske Idrætshøjskole i Ikast, og igen i år, er vi så heldige, at det er i Ikast. Dette foregår i uge 26 og jeg kan kun opfordre til, hvis I har tid, at tage en tur forbi og se hvad de unge kan.
På sidste rep. møde besluttede vi os for at stoppe udsendelse af håndbogen, og istedet bruge vores hjemmeside. Vores fornemmelse er at dette har fungeret og været til glæde for alle. Vi må sige at den altid er opdateret og let og overskuelig.
Vi har altid været godt belagt med kredsledere, men vi må desværre i år ud at hente nye, da både dommerudvalget og ungdomsudvalgets formand har ønsket at stoppe. Vi skal derfor opfordre jer til at tænke på, om I kender nogle, der kunne tænke sig at deltage. I SKAL IKKE VÆRE BANGE FOR AT KOMME TIL REP. MØDET AF DENNE GRUND – INGEN BLIVER TVUNGET TIL AT DELTAGE I NOGET DE IKKE VIL.
I forhold til DVBF er der sket lidt af hvert. Der er startet et tættere samarbejde mellem forbundet og kredsene. Der har været indkaldt til to møder mellem forbundets bestyrelse og kredsene, hvor der er blevet diskuteret emner som vedrører os alle. Derudover har der været afholdt et seminar omkring strukturen i Dansk Volleyball (dette vil i høre meget mere om før rep. mødet starter, da der kommer nogle fra forbundet, som gerne vil i dialog med jer). Udbyttet af dette skulle så gå videre til strukturgruppen.
Jeg vil slutte af med at ønske alle kredsvindere til lykke, samt held og lykke til de ungdomshold som skal repræsentere Vestjysk Volleyball ved Danmarksmesterskaberne.
Det er med stor glæde at se, at vi til næste sæson har både herrer og damer i det vestjyske som spiller i landets bedste række, så i den forbindelse vil jeg ønske Bedsted KFUM og Holstebro KFUM tillykke.
Til slut vil jeg takke alle for en god sæson og håbe på en endnu bedre til næste år.
Serie 3 mix syd
Efter en forsigtig start
nåede vi efter et par stævner op på ca. 16 hold til stævnerne,
som er det samme antal hold, som er det samme antal hold, der har deltaget
de sidste par år. Der har været en tendens til at nogle af
klubberne har manglet kvindelige spillere. F.eks en klub som Gjellerup
kunne først stille
hold til de sidste tre stævner. Jeg kan forstå på disse
klubber, at der tit er nok damer med til træning, men at det
af forskellige grunde er sværere, at få dem med til stævnerne.
Men alt i alt synes jeg, at det har været en god sæson. Klubberne
har været gode til at melde afbud i god tid og der er en god stemning
ved stævnerne. Gullestrup blev mester igen i år og så
i starten helt suveræne ud, men fik dog lidt modstand sidst på
sæsonen, så det først var ved finalestævnet mesterskabet
blev afgjort.
Serie 3 mix nord
Rækken har lidt under
savnet af en turneringsleder. Derfor blev turneringsplanlægningen
styret fra VVBKs kontor. Det betød længere tidsfrister for
til- og framelding og dermed flere afbud.
Derfor indføres der
nu bøder i rækken i tilfælde af afbud.
Vi håber dog stadig,
at der blandt de deltagende klubber kan findes en turneringsleder, idet
man med den korte tilmeldingsfrist, som regel helt kan undgå bøder,
ligesom den tættere kontakt til holdene borger for bedre afgørelser
ved seedninger/afvigelser fra GP-reglementet, i tilfælde af nye hold
eller afbud fra hold, der normalt deltager.
Turneringsudvalgsberetning
v. Jørn Madsen
og Bjarne Søndergaard
Kredspokalturneringen
Atter engang er der fremgang
at spore i antallet af deltagere. Der deltog 6 hold både i dame-
og i herrerækken. Mixrækken var der dog ikke deltagere nok
til at oprette.
Et stort TIL LYKKE til Ikast
KFUM, som sejrede både hos damerne og hos herrerne.
Danmarksserierne
Danmarksserierne har denne
gang været afviklet så at sige uproblematisk, selv om der for
første gang har været indført slutspil. Det var oprindeligt
planen, at der skulle være slutspil både i dame- og i herrerækken.
Desværre var det ikke
muligt at få flere end 7 hold til at deltage i DSH. Med så
få deltagere i rækken vurderede TU, at der ikke var grundlag
for at splitte turneringen op og lave slutspil, så der gennemførtes
derfor en traditionel dobbeltturnering med kun 12 kampe pr. hold.
DSD var heldigvis fyldt
helt op med 10 hold og endvidere forskånet for afbud.
Efter nytår spillede
de 5 bedste i DSD fra efterårsturneringen en dobbeltturnering om
oprykning til 2. div., samtidig med at de øvrige 5 kæmpede
om at undgå nedrykning.
TU har kun fået positive
tilbagemeldinger om turneringsmodellen med slutspil, som derfor planlægges
at fortsætte fremover.
Turneringsudvalget anser
det for værende problematisk, når flere oprykningsberettigede
hold nægter at rykke op i DSH.
Serie 1 Herrer
Atter engang afvikledes
denne række i god ro og orden med de traditionelle trekantsstævner.
Serie 1 Damer
Denne række afvikles
efter grand prix-systemet med en lille fremgang i forhold til sidste sæson.
Lige som sidst var der i
alt 8 deltagende hold, men denne gang var der dog 3 hold – i modsætning
til 2 – der spillede alle kampe.
Serie 2 Herrer
Rækken havde med 16
deltagende hold en fremgang på hele 6 hold. Et hold deltog dog slet
ikke i nogen af grand prix-stævnerne, hvor kun 4 hold spillede dog
alle kampe.
Andet
Fortryk til næste
sæson for de enkelte rækker kommer ca. 1/5
Heldigvis er det efterhånden
et særsyn med kontaktpersoner uden e-mailadresse, hvilket letter
kommunikationen meget.
I øvrigt opfordres
alle til at sætte sig ind i de gældende reglementer (eksempelvis
klubskiftereglement, kredspokalreglement og turneringsreglement). Som bekendt
findes de på www.vvbk.dk
Tak til alle, som har medvirket
til en god turneringsafvikling.
Til lykke til de enkelte
rækkevindere.
S2H:
SKF KFUM
S1D: Holstebro KFUM
Volleyball
S1H : Lemvig GF
DSD: Thisted VK
DSH: Herning KFUM
Tak for sæsonen med håbet om endnu flere hold næste sæson.
Bjarne Søndergård
Jørn Madsen
sabs@post.tele.dk
j-madsen@post.tele.dk
Ungdomsudvalgsberetning
v. Kjeld Bitsch
Ungdomsudvalget har –som
sædvanligt – haft to hovedaktiviteter i denne sæson:
1. Ungdomsturneringen, som
sekretariatet stort set tager sig af og
2. Talenttræningen,
som talenttrænerne stort set tager sig af.
Ad. 1
Vi har alt for få
hold i de almindelige ungdomsrækker. Heldigvis spiller vi der sammen
med MVBK i JM, så der alligevel bliver rimelige turneringskampe til
alle og det ser også ud til at vore hold klarer sig fornuftigt, når
de møder hold fra andre dele af landet. Ikke desto mindre skal der
arbejdes mod at få antallet af dr/pi, jun og yng-hold i vejret. Et
rimeligt mål er at have 10 hold i hver række. Vi har nu under
to hold i gennemsnit pr. række.
Der er imidlertid håb
forude, for miniturneringen har slået alle rekorder i år med
ikke mindre end 49 deltagende hold. Vi forsøger med kortlægning
af problemer og kontaktskabelse mellem klubber at hjælpe med holdfællesskaber
osv. så alle de minier, der rykker op til dr/pi får mulighed
for at fortsætte volleykarrieren. Derfor tror vi også på,
at vi allerede i den kommende sæson får en pæn stigning
i antallet af drenge- og pigehold.
Det er naturligvis vigtigt
at klubberne i denne fase husker at fortsætte med at rekruttere nye
minispillere, så der efterhånden bliver en rigtig ungdomsafdeling
i flere og flere klubber. En rigtig ungdomsafdeling har tilbud til alle
unge uanset køn og alder!!
Vi stoler på at tilgangen
af minispillere vil fortsætte og derfor vil der i den kommende sæson
ske en opdeling af minirækken i nord- og syd-række, som kører
igennem indtil det afsluttende stævne i marts. Hvis et niveau er
særlig tyndt befolket i den ene ende af kredsen, kan man i stedet
vælge at deltage i den anden turnering.
I den kommende sæson
satser DVBF på at gennemføre nye miniregler igen. Det ser
ud til at der skal være 5 niveauer, hvoraf nr. 3 og 4 er identiske
med de to laveste niveauer i VVBKs forårsstævner for minierne.
Det laveste niveau bliver identisk med rotationsvolleyens niveau 2 (3 gribere
giver en frier) og de to højeste niveauer i DVBFs oplæg kommer
til at ligne det vi har brugt. Vi har fået tilsagn om at vi godt
må fortsætte med evt. VVBK-specialregler som tvunget mindst
to berøringer og lignende. Der kan dog også blive tale om
en større bane i A-rækken. De nye miniregler kommer på
VVBKs hjemmeside så snart som muligt.
Ad 2
Der blev truffet aftale
med fire unge og ihærdige trænere, som tager sig af kredsens
talenter. De var på forhånd lidt usikre på, om de magtede
opgaven, men det er UU’s indtryk, at det er gået rigtig godt. Ikke
mindst takket være trænernes seriøse indstilling til
opgaven.
Talentlejren lå i
VVBK, nærmere betegnet på den Midtvestjyske Idrætshøjskole
i Ikast i fjor og det skal den også i år. Der er dermed god
lejlighed for områdets trænere til at komme på besøg
og kigge på træning og kampe.
Det var altså de to
hovedområder!
Bortset fra seminaret
i Hjerm i august, hvor der blev diskuteret miniregler, og ansættelsen
af talenttrænere, har der ikke været brug for særlig
mødeaktivitet i udvalget.
Sådan behøver det ikke at være. Der kan være mange andre måder, VVBK kan arbejde på at støtte klubbernes ungdomsarbejde. Men det kræver flere mennesker i udvalget - gerne fra mange forskellige klubber - og det kræver en udvalgsformand, der er god til at samle trådene, indkalde til møder og sætte dagsordenen. Undertegnede vil gerne fortsat stå for talentarbejdet og sekretariatet tager sig jo af det meste med turneringen. Men der er brug for et forum, der vil diskutere både disse områder og som evt. vil sætte andre tiltag i gang. Fx. i forbindelse med at hjælpe naboklubber, kontakt til efterskoler, overgangsproblematikken mellem mini og dr/pi samt fra ungdoms- til seniorspiller, rekruttering af ledere og trænere i klubberne, klubbernes økonomiske problemer i relation til ungdomsafdelingen osv. Der er meget at tage fat på, og vi håber mange vil melde sig til udvalget på repmødet.
I ungdomsudvalget er vi bekymrede for den kommende rekruttering af trænere, nu hvor påskekurserne ikke længere eksisterer. Vi håber at klubberne alligevel får uddannet trænere via DVBFs korte kurser.
Pga. besparelser i DVBF mistede
vi i slutningen af sæsonen vores konsulent Erik Bai. Erik har gjort
et godt job og mange klubber i kredsen har fået god inspiration eller
direkte hjælp gennem møder eller samtaler med ham. Tak for
det, Erik, og held og lykke fremover.
Konsulenthjælp til
klubberne skal fremover hentes fra Sjælland eller København,
hvor Ulla på DVBFs kontor er den man skal kontakte, hvis man har
behov for bistand.
Til lykke til vinderne af rækkerne: HY: Ikast, DY: Ikast, HJ: Bedsted, DJ: Skive, Pi: Bedsted, Dr: Bedsted og Mini: Ikast. Jysk Mesterskab gik til Bedsted HJ og Ikast DY.
I skrivende stund har der
været DM i pi/dr, hvor Bedsted blev nr. 4 i pi og 5 i dr. Ikast dr
deltog på wild card og blev nr. 6.
Inden repmødet har
der også været DM i junior, hvor Skive deltager i DJ og Bedsted
og Ikast i HJ. Ikast har også her fået wild card.
Ingen VVBK-hold deltager
i år i ynglinge-DM.
Til slut endnu en opfordring
til de mange klubber, der driver ungdomsarbejde: Sæt jeres egen repræsentant
i UU og få indflydelse på ungdomsturneirng, talentarbejde og
evt. nye tiltag!
Beachberetning
v. sekretariatet
Da der i det forløbne
år ikke har været et beachudvalg i kredsen, er området
blevet varetaget af sekretariatet. I sommeren 2001 blev VM i beach afviklet
ved i alt 3 stævner, hvoraf stævnet i Ikast for de bedste dame-
og herrehold samt ungdomsholdene var det absolut største.
Stoholm stod for B-rækkerne,
hvor der kun var hold til en herrerække og mix-mesterskabet blev
spillet i Gullestrup.
I 2002 er det kun Ikast,
der har lagt billet ind på at være arrangør og hele
VVBKs beachturnering 2002 afvikles derfor på en enkelt dag, nemlig
lørdag d. 8. juni i Ikast.
Hvis nogen brænder
for beachvolleyball opfordres de hermed kraftigt til at danne et beachudvalg
og sætte en beachturnering i system i VVBK. Sekretariatet er naturligvis
parat til at hjælpe.
Dommerudvalgsberetning
v. Kirsten Madsen
Sæsonen 2001/2002 har været en sæson med et forholdsvis normalt aktivitetsniveau. Vi har afholdt 8 kurser fordelt på 1 A-kursus, 5 B-kurser og 2 Rep-kurser. Vi har haft 110 kursister gennem systemet, og der er i alt blevet uddannet 10 A-dommere, 64 B-dommere og 16 Rep-kursister.
Hvis man ser bort fra rep-kursisterne, som jo ikke kan dumpe, kan man af ovenstående konkludere, at over 20% af kursisterne ikke består dommerprøven. For de fleste er det et stort nederlag at dumpe til en prøve, og jeg har mødt dumpede kursister, som jeg anser for velbegavede mennesker, der aldrig før har prøvet at dumpe til noget som helst.
Der kan naturligvis være mange årsager til, at så mange kursister dumper. Her er blot nogle få tænkte eksempler: Prøverne er for svære eller uforståelige, instruktørerne for dårlige, kursisterne for dårligt forberedte, kursusaftenerne for lange.
Ja, der er mange muligheder. Jeg vil dog opfordre til, at dommerudvalget og klubberne kommer i en dialog om, hvad vi kan gøre for at forbedre denne situation. Det skal jo gerne være sådan, at kursisterne får nogle succesoplevelser og samtidig bliver nogle ”knaldhamrende” dygtige dommere.
I forhold til tidligere sæsoner fornemmer jeg, at klubberne efterhånden er ved at have uddannet så mange dommere, at de nogenlunde kan få påsat alle kampe uden alt for store problemer. Jeg vil dog stadig opfordre klubberne til at sende endnu flere på kursus, så byrden for klubbens dommere kan blive fordelt på flere personer.
Da dommerbøderne blev udstedt efter den første halve sæson, fremgik det tydeligt, at klubberne efterhånden har godt styr på tingene. Sammenlignet med tidligere sæsoner var der usædvanligt få bøder, hvilket bragte stor jubel i DU (jeg er dog ikke helt klar over, om kredsens kasserer jubler eller græder).
Jeg vil endnu engang opfordre klubberne til at henvende sig til DU, når de har brug for dommerkurser. Det er meget lettere at arrangere kurserne geografisk hensigtsmæssigt og på tidspunkter hvor det passer kursisterne, når man på forhånd ved, hvilke klubber der har brug for at få uddannet dommere.
Jeg vil til sidst bringe
en stor tak til instruktørerne, der jo gør det muligt at
uddanne alle kredsens dommere, og til Jørgen Donslund, der altid
er parat med gode ideer og en hjælpende hånd, der gør
det lettere for Dommerudvalget.
Det blev på sidste
årsmøde besluttet at genindføre et Instruktionsudvalg,
nu hvor påskekurserne var blevet nedlagt. Der blev dog ikke valgt
nogen til udvalget på selve repmødet, men efterfølgende
blev der sammensat et udvalg bestående af:
Mats Björkman, Ikast,
Preben Dahlgaard, Bedsted, Allan Hall, Herning, Peter Hansen, Hjerm og
Arvid Lisbjerg, Holstebro.
Udvalget holdt møde
ved seminaret i Hjerm og besluttede at der fremover skulle satses på
DVBFs kurser, som helst skulle samle deltagere nok til en afvikling af
kurserne i Vestjylland.
Dette har vi dog ikke kunnet
leve op til i den forløbne sæson, men den stigende trænermangel
vil forhåbentligt sætte et skred i tilmeldingerne til efterårets
kurser.
Der bør vælges
en formand til IU, som dermed føler sig bemyndiget til at indkalde
møder og træffe administrative afgørelser af betydning
for dette område.
DRIFTSREGNSKAB
01.03.01 - 28.02.02
| Indtægter: | 01/02: | 00/01: | B01/02: |
| Turneringsgebyr | 125.000 | 101.170 | 111.000 |
| Bøder | 25.750 | 23.305 | 20.000 |
| Kontingent | 1.950 | 1.900 | 2.000 |
| Annoncer | 0 | 22.575 | 2.000 |
| Renter | 3.150 | 2.000 | 3.000 |
| Medlemstilskud fra amt | 1.688 | 2.494 | 2.000 |
| Seminar i Hjerm | 455 | ||
| Underskud | 5.718 | 2.000 | |
| 157.993 | 159.161 | 142.000 | |
| Udgifter: | |||
| Turneringsplan | 0 | 8.871 | 0 |
| Turneringsadministration | 10.982 | 14.978 | 15.000 |
| Lønninger | 5.250 | 9.469 | 10.000 |
| Administration | 66.919 | 79.576 | 75.000 |
| Bestyrelsesudvalg | 5.667 | 3.927 | 8.000 |
| Dommerudgifter | +9.175 | +8.905 | +5.000 |
| Instruktionsudvalg | 0 | 14.401 | 2.000 |
| Ungdomsudvalg | 22.782 | 36.844 | 36.000 |
| Beachudvalg | 0 | 0 | 0 |
| Overskud | 55.568 | ||
| 157.993 | 159.161 | 142.000 |
STATUS PR. 1.3.02
Formue pr.1.3.01
154.997
+ årets overskud
55.568
————
Bankbeholdning Nordea
210.565
————
Erik Vestergård, regnskabsfører