Diskussionsklubben (=alle ungdomsspillere, ledere og trænere, der gider deltage!) tager hermed hul på en debat om tilpasning af turningenen frem mod sæsonen 2006-2007. Fremfor en lukket mailgruppe kører vi indlæggene her på hjemmesiden. Send indlæg til vvbk@vvbk.dk.

JM-UNGDOM 2006-2007
Emner, der debateres er:
Skal vi spille lørdage og/eller søndage?
Fordeling af puljer på flere haller
Dommerstandard/kurser
Tvungen nedrykning?


Spentrup IF v. Peter Kjellerup har indsendt nogle ideer til næste års ungdomsturnering i VVBK og MVBK
Bedsted KFUM v. Niels Dahlgaard har kommenteret og foreslået mere.
Kom frit frem med flere indlæg! Der må også gerne tages fat på nye emner.
 
 

Lørdage/Søndage
I Spentrup har vi rigtigt mange spillere der har arbejde på lørdage, der
må være andre klubber der har samme problem. Jeg foreslår derfor at 4 af
stævnerne placeres søndage, så spillerne får lidt lettere ved at få det
hele til at hænge sammen. Vi har også forældre der arbejder hver lørdag,
og kun kan køre om søndagen.
  Spentrup IF v. Peter Kjellerup

I Bedsted KFUM vil vi gerne støtte Peters forslag om at nogle af GP
stævnerne bliver søndage næste år.
Så er det nemmere at få til at hænge sammen med arbejde hos både trænere
og spillere.
  Niels Dahlgaard, Bedsted KFUM

Fordeling af puljerne på flere haller
Jeg synes ordningen i år har fungeret rigtigt godt. Fordelingen har vist
været 4 stævner hvor vi alle er samlet og 4 stævner hvor puljerne har
været fordelt på enkelthaller for at så mange som muligt kan få
hjemmebane. Spillerne i Spentrup har i hvert fald været superglade for at
få lov at spille hjemme i Spentrup Hallen, ligesom forældre har været
meget mere positive over at køre et smut til Bedsted, når de oplever at vi
også får hjemmekampe.
  Spentrup IF v. Peter Kjellerup

Har også fungeret godt, alle vil jo gerne have hjemmebane.. Dejligt når vi
alle er samlet, det er meget nemmere at få det hele til at hænge sammen i
stedet for at nogle er i Spentrup og nogle er i Solbjerg. Men nogle gange
kan det jo blive nødvendigt..
  Niels Dahlgaard, Bedsted KFUM

Dommerstandarden/kurser
Standarden på dommerne er vel som altid meget svingende - og det kan vi
nok aldrig helt undgå. Jeg har imidlertid et forslag om, at vi laver det
første eller andet GP-stævne til et kombineret dommerkursus og gp-stævne.
F.eks. efter følgende plan:
    Fredag:    kl. 20, 21, 22 gp-kampe
    Lørdag:    kl. 8-11 dommerteori
                   kl. 12, 13, 14 gp-kampe
                   kl. 15-18 dommerteori + test
Man kunne evt. tilbyde kidshjælpetrænerkursus til de der i forvejen er
dommere. På denne måde tvinger vi folk til at lære at dømme. Så kan vi jo
diskutere om det er iorden.
  Spentrup IF v. Peter Kjellerup

Genialt forslag Peter kom med.. Det må vi alle arbejde hen mod.. Start
fredag aften med kampe og derefter teori og kampe igen.. Så har man alle i
hallen.. Det er jo til gavn for alle..
  Niels Dahlgaard, Bedsted KFUM

Op/nedryking af hold.
Denne del skal der strammes op på næste år.. Er man rykket ned skal man
også spille i et niveau lavere næste gang.
I år har Bedsteds drenge sluttet sidst 2 gange i B og har spillet C de
næste gange. Da så Ikast drenge sluttede sidst i B – var forventningen jo
at de så spillede C næste gang.. Men nej det gjorde de ikke!  Så må man
leve med at der ikke er så mange hold i de andre niveauer stævnet efter..
Det er vigtigt at de unge volleyspillere kan se at der er fornuft i
hvordan rækkerne fordeles til stævnerne.
  Niels Dahlgaard, Bedsted KFUM

Hej Niels
Ovenstående indlæg er jeg jo nødt til at kommentere.
Jeg tager rigtig mange hensyn, når jeg lægger turneringsplaner. Specielt ved de stævner, hvor vi spiller i mange haller, er der brug for at være lidt kreativ for at få enderne til at mødes:

Desuden skal vi huske at der spilles om både nogle titler og om DM-adgang samtidig med at 2-3 aldersgrupper er blandet sammen. Her har jeg hidtil altid mødt fuld forståelse for, at fx. de tre bedste drengehold ved finalestævne blev puttet i den samme pulje, så de kunne afgøre slutstillingen gennem de indbyrdes kampe. Det skal måske skrives ind i et reglement, men det har været fast praksis i alle de år, vi har spillet Grand Prix-turnering. Og det var grunden til at Spentrup DR, Bedsted DR og Ikast DR var i samme pulje ved finalestævnet, selv om Ikast var blevet sidst i B-niveauet ved det foregående stævne. Hvis du ser på pigerækken, ser du også at Ikast, Lyseng og Skovbakken var i samme pulje. Finalestævnet er det eneste stævne, hvor der kan blive flyttet rundt på holdene i forhold til den placering, de har spillet sig til ved det foregående stævne. Det var dog ikke tilfældet hos drengeholdene. Der blev stregen mellem B- og C-niveauet blot flyttet.

Turneringsplanlægningen handler om at skabe nogle gode stævner, hvor holdene spiller jævnbyrdige kampe og alle de forskellige hensyn så vidt muligt tilgodeses.

Hvilke værktøjer har jeg til at løse disse opgaver?
Ikke mange:
Jeg kan skrue op og ned for antallet af hold i et niveau.
Jeg kan bestemme i hvilken hal de enkelte niveauer spiller.
Jeg kan bestemme, hvad der er nytilmeldte holds "passende niveau".

Det betyder ikke, at jeg ser bort fra op- eller nedrykninger. Jeg starter altid med at lave en liste med sidste stævnes slutstilling, og bytter så om på de hold, der er oprykkere og nedrykkere. Derpå indplaceres nytilmeldte hold og afmeldte slettes. Derpå trækkes stregerne mellem de enkelte niveauer.

Hvad er vigtigt?

Min prioritering er som rækkefølgen herover.

Det hold, der har vundet en række vil således altid blive seedet foran dem, der blev sidst i niveauet ovenover, men det er ikke sikkert at der sker hverken op- eller nedrykninger. Men hvis der skal prioriteres, er det vigtigste, at man får mulighed for at rykke op, når man har vundet et niveau.

Men hvis et hold fx. har vundet B-rækken en dag, hvor der var 6 hold i A-rækken, og flere gode grunde taler for, at der til det næste stævne kun skal være 4 hold i A-rækken, vil vinderen af B-rækken ikke rykke op til det kommende stævne. MEN: Hvis holdet har vundet meget sikkert i B-rækken og er meget interesseret i at rykke op, vil jeg næppe ændre A-rækken til 4 hold.
Omvendt kan det jo ske at en nedrykning undgås, hvor man kan blive reddet af forskellige omstændigheder. Det er vist sket for Bedsteds DJ flere gange i år.

Hvis dit forslag skal gælde, vil det blive meget nemmere at lægge turneringsplaner,  fordi man ikke kan tage hensyn til alt muligt andet.
Jeg tror altså mest på en mere fintfølende turneringsplanlægning.
Også selv om man kan blive beskyldt for at favorisere sin egen klub.

mvh. Jørgen Donslund
Turneringsplanlægger og Ikast KFUMer



Har du kommentarer til disse forslag eller andre forslag, så send en mail til vvbk@vvbk.dk